Vinterservice tilbyder en ‘smart’ og miljøvenlig løsning til din snerydning

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 5,00 out of 5)

Loading...
Hos Vinterservice går vi op i miljøet og i at passe godt på vores klima. Derfor er det vigtigt for os, at vi kan stå inde for, at det arbejde vi udfører, det udføres på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til miljøet. Således har vi introduceret den nye, innovative Smartcar snerydder. Smarten kendes af de fleste for at være et grønt og energirigtigt transportmiddel, som er let at komme rundt med i bybilledet. Med Smarten har vi skabt et nyt og innovativt redskab til glatførebekæmpelse, der er med til at begrænse forbruget af brændstof og CO2. Vi har helt enkelt monteret sneplov og saltspreder på bilen, så den er i stand til at rydde sne på samme vis, som en normal snerydder gør det.

niels vinterservice
Forskellen er blot, at hvor en normal sneryddder ikke kommer helt i bund og får fjernet sneen/isen 100%, så kommer Smart snerydderen dybere i bund og efterlader et pænere og mere udførligt resultat. Smarten er monteret med en hydraulisk plov, som er produceret i plastmateriale. Ploven lægger et lodret tryk nedad, som presses ned på vejen af et maskintryk fra bilen, der ikke efterlader nogen form for luft mellem ploven og underlaget. En gummikant yderst på ploven gør endvidere, at ploven tilpasses underlagets eventuelle ujævnheder og giver et bedre slutresultat.

En traditionel snerydder derimod er monteret med en flydeplov, som flyder henover asfalten og derfor oftest ikke får taget al sneen med sig. Det ender således ofte med, at der stadig ligger sne tilbage når rydningen har fundet sted. Denne nye opfindelse giver altså et bedre resultat, end hvad der tidligere har været muligt. Men ikke nok med det, Smarten har langt flere fordele som beskrevet nedenfor.

Velegnet til bykørsel

Udover at Smart snerydderen er miljørigtig, så gør dens størrelse, at den egner sig perfekt til bykørsel, da den kan komme ind på selv de sværeste og mest kringlede steder. Hvor en traditionel stor og klodset snerydder har svært ved at komme rundt i de små gader, parkeringspladser, indkørsler osv., så er Smarten netop bygget til bykørsel. Den er super nem at betjene og kan parkeres på de fleste steder, hvilket gør den mere end almindeligt velegnet til overfyldte parkeringspladser, smalle gader og små parkeringsbåse.

De fleste har set en Smartcar og ved hvor lidt den fylder, af den grund er den også populær blandt danskere, da den nemlig er nem at parkere og har en super enkel funktionalitet. Desuden vejer den lille fyr heller ikke mere end 35 kg og så er den baghjulstrukken. Læs mere om fordelene ved en Smart snerydder lige her.snerydning bykørsel

Der er ikke den opgave, som Smarten ikke kan tage sig af – store som små, den kan klare det hele. Nogle vil måske tro at brede veje/områder ikke er egnet for Smarten, men det er lige netop det de er. Store områder blive ryddet på helt samme vis som smalle veje og den enkle måde at betjene køretøjet på gør, at snerydningen stadig sker hurtigt og effektivt. Smarten’s saltspreder kan sprede helt op til seks meter og ned til ca. halvanden meter, hvilket igen giver et godt indtryk af, hvor udførligt et stykke arbejde den kan levere til trods for sin minimale størrelse.

Desuden er saltsprederen af god og solid tyskproduceret kvalitet og kan nemt styres elektronisk af snerydderen inde fra kabinen af. Vinterservice kan som sagt tage sig af kunder i alle størrelser, hvad enten der er tale om en institution, boligforening eller virksomhed, og hjælpe med de behov kunden ligger inde med. Hvis der er tale om større kunder, så sørger vi for at lave et saltdepot hos kunden, så man kan fylde på efter behov og omfang.

Inspiration fra USA

Vi har allerede set rundt om i de tyske byer, hvordan Smarten har taget alle med storm så at sige. Men faktisk stammer ideen til denne innovative opfindelse fra, at Vinterservice ønskede at effektivisere snerydning og til dette skulle der tænkes på alternative løsninger, når det kommer til snerydning herhjemme. I USA og andre steder, er vejene generelt bredere og egnet til de store typiske pickup trucks, men når vi herhjemme ofte ser små veje og meget bykørsel, så egner denne løsning sig ikke til vores forhold. Der blev tænkt alternativt, og resultatet blev Smart snerydderen.

Ikke nok med at Smarten nemmere kan komme rundt, så kan den også komme ind på steder, hvor de typiske trucks er forhindret. Samtidig udføres arbejdet hurtigere på grund af dens mobilitet og funktionalitet. Parkering er heller ingen sag for den lille fikse Smart, hvorimod de store trucks sjældent kan finde parkering rundt om i byerne. Ja som det nok lyder, så er fordelene ved denne nye Smart snerydder mange og vi er sikre på, at vi kun kommer til at se mange flere af dem rundt om i bybilledet fremover. Det er i al fald vores målsætning. Forestil sig engang hvor meget lettere snerydningen i vinterhalvåret vil være, hvis det er små handy Smartcars, der suser rundt i bybilledet på samme vis som almindelige biler.

Tyske kræfter og samarbejdspartner

Udviklingen af denne smarte måde at udføre glatførebekæmpelse på kunne ikke ske uden opbakning fra vores tyske samarbejdspartner, som Vinterservice er gået sammen med i Hamburg. De tyske kræfter har gjort det muligt at føre ideerne udvinterservice snerydning
i livet og etablere et selskab, der har kæmpe udviklingspotentiale – ikke bare i Danmark og Tyskland men også over resten af Europa. FRG Hansa er en af de største aktører inden for snerydning i Hamburg-området og næste led i planen er at rulle konceptet ud i hele Danmark og Tyskland. Hos Vinterservice føler vi ikke, at der er nogen grænser for, hvor langt innovationen kan række ud, når først folk får øjnene op for denne nye ’populære gut i klassen’.

Det er ikke kun i udlandet at alle sejl er sat ind for at udbrede Smart snerydning. Herhjemme i Danmark er Vinterservice også de første på vejene med det nye koncept og til sæsonen 2016/2017 havde vi to biler på vejene til snerydning og glatførebekæmpelse og vi kan roligt sige de var populære blandt medarbejdere og kunder. Det er et tal, som vi arbejder målrettet og hårdt på at kunne øge til næste sæson. 

Medarbejdere i fokus

Ikke nok med at Smarten i sig selv er innovativ og et frisk pust til traditionel snerydning. Langt vigtigere er det dog imidlertid, at den er brugervenlig. Det er hvad man vil kalde et komfortabelt arbejdsredskab. Konceptet gør det muligt, at betjene saltsprederen og ploven inde fra kabinen af den lille bil, hvilket gør livet langt lettere for snerydderne. De skal altså ikke ud og stå og fryse i frosten, men kan sidde trygt og varmt inde i den lille bil, med varme i sædet og musik i radioen. Mere bekvemt bliver det ikke. Og netop arbejdsvilkår og -miljø er noget vi hos Vinterservice går meget højt op i.fokus på medarbejdere

Vi har længe haft en målsætning om at give vores sneryddere de bedst tænkelige forhold og med Smarten synes vi, at vi er nået et meget langt stykke hen af vejen. Lige så vigtigt er det, at køretøjet ikke larmer. En traditionel snerydder kan ofte være til gene både for den snerydder, som tilbringer adskillige timer i sædet med at glatførebekæmpe, men også for alle de forbipasserende, der bliver udsat for unødig støj. Ønsker du at høre mere omkring vores medarbejderprogram og fordelene ved at blive snerydder hos Vinterservice, så læs med her.

Da det oftest er mørkt de fleste af døgnets timer i vinterhalvåret, så er bilen udstyret med et godt kørelys, der kan lyse hele vejen op, så føreren ikke skal føle sig ubekvem ved at finde rundt og udføre sit arbejde i de mørke timer. Det gør det samtidig lettere for forbipasserende at spotte Smart snerydderen og for føreren at spotte eventuelle mennesker omkring den.

Dansk prototype svært ved at blive godkendt

Til trods for, at vi hos Vinterservice mener, at Smart snerydderen er en ideel innovation, der har alle de rette fordele og stort set ingen ulemper forbundet, så mærker vi desværre en stor modstand fra færdselsstyrelsen i at få dem godkendt i Danmark som snerydningsfartøj. Der kører allerede flere hundrede Smart sneryddere rundt på de tyske veje, da de ikke ligger under for samme godkendelsesmyndighed, som vi gør herhjemme. De små smarte biler er allerede blevet en fast del af gadebilledet rundt om i de tyske byer og er blevet taget mere end godt imod af borgerne.

De har nærmest opnået en slags kultstatus og oplever en enorm popularitet – everyone likes the little guy. Dette er en innovation vi hos Vinterservice brænder for og vi er sikre på, at det her er fremtiden indenfor snerydning. Der er aldrig sket en lignende opfindelse indenfor denne kategori. Vi mangler bare at overbevise færdselsstyrelsen i Danmark om det samme. I 3 år har vi prøvet og alligevel kører vi stadig den dag i dag rundt på en kompensation med kun to prototyper kørende. Vi har endda set os nødsaget til at skrive et officielt brev til EU kommissionen, i håbet om at de kunne yde os hjælp og vejledning, men det har stadig ikke været nok til at fremskynde processen i Danmark, hvor sagen stadig behandles af de danske myndigheder.

Grunden til at vi oplever den form for modstand, som vi gør, er at trafikstyrelsen, der skal komme med en afgørelse, læner sig meget op af de danske synsvirksomheder og deres udmeldinger. Vi har forgæves prøvet at få råd og vejledning omkring Smart snerydderen fra synsvirksomhederne, men da der i Danmark er opbygget en akkordlignende kultur, hvor det for dem gælder om at syne flest biler på kortest tid, så er deres lyst til at yde rådgivning meget lille. Det er nemlig ikke en god indtjening for dem.

Betjening via specialudviklet app:

Vi hører ofte, at folk mener, at det er tidskrævende og besværligt når man som kunde skal finde frem til virksomheders priser på snerydning. Det kan du heldigvis se en ende på nu. Vinterservice står også bag en specialudviklet software udformet i en slap afapplikation, hvor man fra sin mobil nemt og enkelt kan bestille sin snerydning ved et par få tryk på mobilen. Som kunde skal du blot indtaste din adresse og med det samme får du vist et overslag på en pris for den ønskede opgave. Du skal hverken bruge tid og energi på lange mailkorrespondancer, opkald eller indtastning af alverdens data. Ved brug af app’en garanterer vi, at du modtager en præcis prisberegning ud fra den indtastede adresse. Nemmere bliver det ikke. Du kan altså bestille din snerydning og glatførebekæmpelse, hvor end du befinder dig.

Desuden registrerer app’en med hjælp fra en GPS præcist, hvor snerydderen har kørt henne og ikke har kørt, så du derved som kunde kan følge med i, hvordan snerydningen forløber. Det sikrer også, at snerydderen ikke kører de samme steder flere gange eller helt overser visse områder. Udover GPS, der giver dig køretøjets rute, så dokumenteres hele jobbet via fotos taget af de ryddede arealer og veje. Som kunde kan du derved slappe helt af med visheden om, at du kan tjekke op på, om alt nu forløber, som det skal og lever op til dine ønsker og krav.

Automatiseret overvågning

Hvor app’en gør processen lettere for eksisterende og nye kunder, så har Vinterservice ydermere udviklet en software, som bruges internt af vores medarbejdere til at overvåge vejret. Det er en software, der kan sende sneryddere afsted efter vejrets behov. Hele processen er automatiseret, hvilket betyder, at det ikke kræver menneskelig arbejdskraft, men at alt lige fra overvågning til fakturering forløber pr automatik. Du kan læse mere om, hvordan vi hos Vinterservice baserer vores udkald lige her.

Det foregår således, at kameraer og målestationer overvåger vejret i døgndrift. Når vejret kræver det, så får en tilkalderobot fat i sneryddere ved at sende en sms ud. Snerydderne er alle private og spænder vidt lige fra private landmænd med traktor til den unge studerende med kost. Ens for dem alle er dog, at de alle, uden undtagelse, er certificerede, da vi hos Vinterservice går højt op i at udføre en ens service af høj standard. Samtidig er alle vores medarbejdere helt vilde med vores Smart snerydder opfindelse og står i kø for at komme ud og prøve de to prototyper vi indtil videre har i Danmark.

Kontakt os i dag for en skræddersyet løsning:

Du kan altid besøge os på vores hjemmeside Vinterservice.dk for mere information omkring os, læse om vores værdier osv. Her kan du booke din tid online, hvis du ikke har mulighed for at benytte app’en. Her finder du også telefonnummer til vores servicemindede medarbejdere, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig videre i processen. Vi er måske ikke de billigste i branchen, men til gengæld kan vi garantere, at du ikke finder en bedre service på markedet. Hos Vinterservice har vi nemlig valgt at lægge vægt på, at prisen og kvaliteten hænger sammen, så du betaler for det du får. Vi står altid til rådighed til at give dig et uforpligtende tilbud, så kontakt os allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig.